Vi har brug for flere ventilationsteknikere

– er DU frisk på nyt job?

Har du erfaring med ventilationsservice og -eftersyn? Drømmer du om frisk luft og en hverdag på farten med stor frihed og alsidige opgaver? Har du lyst til at blive en del af PACCOs stærke ventilationsteam og fællesskab?

Hos PACCO har vi medvind. Faktisk er der lige nu så meget fart på, at vi rigtig godt kunne bruge et par ventilationsteknikere mere.  Vil du være en del af vores team?

  • Du har erfaring med at udføre ventilations-eftersyn, fejlfinde og reparere ventilationsanlæg
  • Det er klart en fordel, hvis du har et fuldt VENT-certifikat. Det er også fint, hvis blot du har gennemført enkelte af de 5 VENT-kurser. Vigtigst er, at har du ikke et VENT-certifikat, så må du være villig til at tage det
  • Det er også en stor fordel, hvis du har erfaring med indregulering
  • Du behersker IT på almindeligt brugerniveau
  • Du går til dine arbejdsopgaver med både selvstændighed, ansvarlighed og gode samarbejdsevner
  • Du er en god kollega
  • Du er loyal og troværdig og overholder altid dine aftaler
  • Du har et veludviklet servicegen og trives med daglig kundekontakt

Brug dine erfaringer og gør en positiv forskel for vores kunder
Som ventilationstekniker i PACCO får du ansvar for din egen kundegruppe, som du servicerer og hjælper, så kunderne får løst deres problemer og oplever en service, der overgår deres bedste forventninger. Dette indebærer bl.a.:

  • Service og fejlfinding på ventilationsanlæg m.m.
  • Indregulering af større ventilationsanlæg
  • Fokus på energirigtige løsninger og energioptimering af vores kunders anlæg
  • Ansvar for, at service- og indreguleringsrapporter er udført elektroniks via tablet.

Bliv en del af et stærkt team
Du bliver en del af et stærkt teknikerteam med 15 erfarne, veluddannede og imødekommende kollegaer. Vi holder os ajour med den nyeste viden og teknologi, og råder over en bred vifte af fageksperter med speciale i køl, ventilation og energioptimering, herunder vores dygtige specialuddannede og certificerede teknikere og montører.

Hos PACCO har vi fokus på udvikling og arbejdsglæde
Som dine nye kolleger sørger vi selvfølgelig for, at du føler dig velkommen, og oplærer dig i vores digitale systemer, som både vi og vores kunder er glade for. Du træder ind i en unik virksomhedskultur med fokus på arbejdsglæde i hverdagen og plads til den enkelte og til dig, så du kan udleve dit potentiale og få succes i dit arbejde. Du får løn efter kvalifikationer og vil blive tilbudt firmabil på gule plader, sundhedsforsikring og pensionsordning samt løbende kompetenceudvikling.

Lyder det som noget for dig?

Så send hurtigst muligt din ansøgning, vedhæftet CV og relevante certifikater til job@pacco.dk.

Skriv venligst ”Ventilationstekniker” i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende og ansøgninger vil blive behandlet i fortrolighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Servicechef for Ventilation, Brian Randskov på bfr@pacco.dk eller (+45) 22 55 50 22. Du kan også kontakte adm. direktør Marianne Friis på mf@pacco.dk eller mobil (+45) 2255 5015.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Om PACCO – en succesfuld virksomhed i vækst

PACCO har mere end 40 års erfaring i løsninger til godt indeklima. Vi er en økonomisk sund virksomhed, som i dag beskæftiger ca. 30 medarbejdere med særlig ekspertise i at løse opgaver indenfor køleteknik, ventilation, varmepumper og energioptimering. Som supplement til vores serviceaftaler tilbyder vi også energiscreeninger og IoT-løsninger, og er herudover eneforhandler af en række kvalitetsprodukter, der er blandt verdens bedste.

Med base i Roskilde har vi opgaver på hele Sjælland samt øerne, hvor vores dygtige teknikere og montører udfører arbejde af høj kvalitet for både private og offentlige kunder.

Vores tilfredse kunder, hvoraf flere har været faste kunder gennem mange år, tæller både store og små erhvervsvirksomheder, kommuner og boligselskaber.

Uanset en given opgaves kompleksitet, gør vi en dyd ud af være en kompetent og kvalificeret sparrings- og samarbejdspartner, og ikke blot leverandør. Læs mere om os på www.pacco.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

PACCO A/S – Ledreborg Allé 130J – 4000 Roskilde – WWW.PACCO.DK

pacco_logo

– Køleteknik – Ventilation – Energioptimering