Elektriker til opgaver med automatik og IoT

Elektriker til opgaver med automatik og IoT

PACCO søger lige nu en elektriker med lyst til opgaver med automatik og IoT og en alsidig hverdag som del af et stærkt ventilationsteam og fællesskab. 

Drømmer du om en hverdag på farten med stor frihed og alsidige opgaver ?  Har du nogle års erfaring som elektriker eller automatiktekniker og trives du godt i et arbejde, der både kræver selvstændighed og lyst til at møde kunderne i øjenhøjde? Så er det måske lige præcis dig, vi søger!

Bliv en del af en succesfuld virksomhed i vækst
Hos PACCO løser vi opgaver inden for køleteknikvarmepumperventilation og energioptimering. Herudover er vi dansk eneforhandler af en række kvalitetsprodukter, der er blandt verdens bedste. Med base i Roskilde har vi opgaver på hele Sjælland samt øerne, hvor vores dygtige teknikere og montører udfører arbejde af høj kvalitet for både private og offentlige kunder. Læs mere om os på www.pacco.dk

Brug dine kompetencer og erfaringer til at skabe værdi for vores kunder
Som elektriker i PACCOs ventilationsafdeling får du ansvar for fejlfinding på kundernes anlæg, så de får løst deres problemer og oplever en service, der overgår deres bedste forventninger. Selve arbejdet indebærer:

  • service og fejlfinding på ventilationsanlæg m.m.
  • fokus på energirigtige løsninger og energioptimering af vores kunders anlæg
  • medvirken til udvikling af IoT løsninger til vores kunder
  • ansvar for indregulering af større ventilationsanlæg

Indgå i et stærkt team med forskellige baggrunde
Du bliver en del af et stærkt teknikerteam med 15 erfarne, veluddannede og imødekommende kollegaer. Vi holder os ajour med den nyeste viden og teknologi, og råder både over ingeniører med speciale i køl, ventilation og energioptimering samt specialuddannede og certificerede teknikere og kølemontører. Som ny elektriker i vores team forventer vi: 

  • at du har et veludviklet servicegen
  • at du har mindst en smule erfaring med tekniske anlæg – og meget gerne specifikt med ventilationsanlæg, men ellers klæder vi dig på med relevante kurser
  • at du behersker IT på almindeligt brugerniveau
  • at du er en god kollega og trives med daglig kundekontakt
  • at du er loyal og troværdig og altid overholder dine aftaler

Hos PACCO har vi fokus på din udvikling og arbejdsglæde
Som dine nye kolleger sørger vi selvfølgelig for, at du føler dig velkommen, og oplærer dig i vores digitale systemer, som både vi og vores kunder er glade for. Du træder ind i en unik virksomhedskultur med fokus på arbejdsglæde i hverdagen og plads til den enkelte og til dig, så du kan udleve dit potentiale og få succes i dit arbejde. Du får løn efter kvalifikationer og vil blive tilbudt firmabil på gule plader, sundhedsforsikring og pensionsordning samt løbende kompetenceudvikling.

Lyder det som noget for dig?
Så send hurtigst muligt din ansøgning til job@pacco.dk.  Ansøgninger behandles løbende og i fortrolighed.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores servicechef for ventilation, Brian Randskov på bfr@pacco.dk eller (+45) 22 55 50 22. Du kan også kontakte adm. direktør Marianne Friis på mf@pacco.dk eller (+45) 22 55 50 15.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!