PACCO IoT - et supplement til din serviceaftale

Vil du have bedre styr på din virksomheds driftsanlæg og energiforbrug?

PACCO IoT er et supplement til din serviceaftale. Med PACCO IoT-løsninger får du større tryghed, bedre overblik over driften, lettere adgang til optimering af anlæg samt datadokumentation for din virksomheds energiforbrug.

Grøn omstilling er kommet for at blive. Det kræver nedbringelse af energiforbrug og øger bl.a. behovet for optimering og overvågning af ventilations- og køleanlæg. Samtidig stilles flere krav til datadokumentation for energiforbrug og CO2-udledning. PACCO har innovative svar på disse udfordringer, og tilbyder nu IoT-løsninger som supplement til vores normale serviceaftaler på ventilations- og køleanlæg.

Styr på energiforbruget betaler sig

Der er flere gode grunde til at få styr på energiforbruget. PACCO IoT-løsninger gør det bl.a. muligt at måle og synliggøre præcis, hvor meget energi virksomhedens forskellige installationer forbruger.

Du vil herved lettere kunne optimere driften og nedsætte virksomhedens samlede energiforbrug til et minimum. Vel at mærke uden at gå på kompromis med kvaliteten i indeklima eller drift.

Til gengæld vil du i højere grad kunne tilgodese din virksomheds ”grønne samvittighed”, opfylde evt. lovmæssige/pålagte krav om at sænke COudledning, og ikke mindst høste økonomisk gevinst af de realiserede energibesparelser.

Overvågning af anlæg døgnet rundt

PACCO IoT-platform opsamler og monitorerer data fra IoT-sensorerne døgnet rundt. Som kunde kan du vælge selv at stå for overvågningen af disse driftsdata. Du kan også overlade overvågningen til PACCO.

Øjeblikkelig alarmering ved fejl

Falder data uden for nogle fastsatte grænseværdier/set-punkter eller påviser screeninger på anden vis fejl eller ustabilitet på anlæggets drift, udløser systemet en alarm.

Ved alarm modtager du øjeblikkeligt en mail eller sms fra IoT-platformen, og et opkald fra PACCOs servicekoordinator, hvis du har valgt at overlade overvågningen til os.

Større tryghed

Med PACCOs services og IoT-løsninger er du på forkant, og nedsætter samtidig risikoen for nedbrud og utilsigtede hændelser på dine anlæg betydeligt.  Dette giver i sig selv større tryghed.

Vagtordning

Du har også mulighed for at tilmelde dig vores vagtordning. I så fald går alarmen direkte til PACCO, og en tekniker kører ud og udbedrer fejlen, enten omgående eller førstkommende arbejdsdag. Alt efter hvilken aftale vi indgår.

Omgående skadesbegrænsning

I sjældne tilfælde, hvor anlæg, trods overvågning, svigter, er det afgørende at begrænse skaden. Dette er i stor økonomisk interesse både for dig og dit forsikringsselskab. Udgiften til en IoT-løsning er i den sammenhæng minimal sammenholdt med omfanget af uforudsete udgifter, en IoT-løsning vil kunne mindske i kraft af øjeblikkelig alarmering og skadesbegrænsning.

Et godt og præcist datagrundlag

Mange moderne virksomhedsledere ønsker et godt og præcist datagrundlag for virksomhedens drift. PACCO IoT-løsninger åbner mulighed for at måle på og overvåge et væld af fysiske forhold døgnet rundt, og giver let adgang til overblik og datadokumentation. Med IoT bliver det let at fremvise realtids data såvel som historiske data. For nogle kunder er dette af særlig værdi i forbindelse med kontrolbesøg, f.eks. fra Fødevarestyrelsens Smiley-ordning.

Godt indeklima – bedre trivsel

Indeklima er helt afgørende for medarbejdertrivsel og medarbejdertrivsel er afgørende for en virksomheds udvikling. Med PACCO IoT-løsninger bliver styringen af anlæg databaseret. Dette gør det lettere at præcisere og tilpasse din virksomheds indeklima, så dine medarbejdere kan trives og yde deres bedste.

PACCO IoT-løsninger går i korthed ud på følgende:

  • Hos PACCO lytter vi til dine ønsker og behov, og sammen finder vi frem til netop de målinger og den IoT-løsning, der passer bedst til din virksomhed og lige præcis jeres anlæg og målsætninger.
  • En PACCO-tekniker kommer med IoT-sensorerne og monterer og installerer dem som aftalt.
  • Data fra IoT-sensorerne sendes til PACCO IoT-platform, som du har online-adgang til 24/7.
  • Vi sætter dig naturligvis ind i, hvordan du logger på PACCO IoT-platform og aflæser målinger m.v.
  • Er der indsat alarmer i målepunkterne, modtager du besked, straks systemet registrerer en fejl. Afhængig af aftale, via mail, sms eller telefonopkald.
  • Har du en aftale om Grøn Screening og Energioptimering, bearbejder PACCO i den forbindelse dine data og udarbejder en rapport. Du har selvfølgelig fortsat adgang til samme data.

Vil du vide mere om, hvad PACCO IoT-løsninger kan gøre for præcis din virksomhed?

Så kontakt os på telefon 46 37 11 05 eller mail@pacco.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jesper Rise
Køleteknik

+45 2255 5011 (mobil)
jri@pacco.dk (e-mail)

Jesper Frederiksen
Ventilation

+45 2724 5030 (mobil)
jf@pacco.dk (e-mail)

Kontakt