Elektriker til opgaver med automatik og IoT

På udkig efter en læreplads som ventilationstekniker?

Hos PACCO har vi gode erfaringer med oplæring af ventilationsteknikere. Vi ved, hvad der skal til for at skabe et udbytterigt læreforløb for dig.

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed med højt fagligt niveau - og blive en del af et stærkt team og fællesskab? - Så har du lige nu chancen for at få en læreplads som ventilationstekniker hos PACCO A/S!

Som lærling hos os bliver du fra dag ét en værdifuld del af vores teknikerteam. Gode og mere erfarne kolleger vil sørge for, at du får en grundig instruktion i dine opgaver.

Hos PACCO får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver inden for nutidens ventilationsteknik og i moderne byggeri.

Vi sørger for, at du gennem din læretid opbygger praktisk erfaring med bl.a.

  • servicering og vedligehold af eksisterende ventilationsanlæg
  • etablering af helt nye anlæg
  • renovering og reetablering af store såvel som mindre projekter
  • indregulering af ventilationsanlæg, så de kører energimæssigt korrekt
  • energioptimering af ventilationsanlæg

Vi lægger vægt på, at du gennem hele din læretid får både udfordringer og ansvar. Du vil derfor med tiden også komme til at løse mange opgaver selvstændigt.

 Vi forventer, at du

  • har gåpåmod og lyst til at lære
  • er venlig og imødekommende overfor såvel kolleger og kunder
  • er arbejdsom
  • er mødestabil

 Vi tilbyder:

  • en udfordrende og afvekslende læretid med gode muligheder for ansættelse, når du er udlært
  • en læreplads, hvor der er fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø,
  • en velfungerende arbejdsplads, hvor godt kollegaskab, social trivsel og faglig udvikling vægtes højt.

 Lyder vi som en læreplads for dig?

Så send din ansøgning pr e-mail til job@pacco.dk . Skriv venligst ”Læreplads” i emnefeltet.

Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til lærepladsen, er du meget velkommen til at kontakte Servicechef for Ventilation Brian Randskov på tlf. 22 55 50 22 eller e-mail bfr@pacco.dk. Du kan også kontakte adm. direktør Marianne Friis på tlf. 22 55 50 15 eller e-mail mf@pacco.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!