PACCO A/S har gennemført generationsskifte

  • Udgivet d. 16. september 2022

PACCO A/S har gennemført generationsskifte

Ny administrerende direktør

PACCO A/S har altid stået for kvalitet til tiden. ”Det bliver ikke lavet om”, siger den nye direktør, som tilføjer, at han forventer at kunne tilføre den stolte og traditionsbundne virksomhed ny energi og
målsætninger.

Christoffer Black-Petersen er den 1. september tiltrådt som ny administrerende direktør i PACCO A/S

Christoffer Blach-Petersen, 34 år, overtog fra 1. september posten som Administrerende Direktør i PACCO A/S. Christoffer kommer fra en stilling som officer i hæren, hvor han gennem 13 år har arbejdet med at opbygge, træne og udvikle operative enheder. Christoffer har erfaring med ledelse, uddannelse og projektstyring.

Ud over en stærk ledelsesbaggrund og en solid erfaring fra Forsvaret har Christoffer særligt fokus på at arbejde serviceorienteret med kunder og opgaver. ”Jeg glæder mig til at komme tæt på eksisterende og potentielle kunder i PACCO A/S og til at øge tilgangen af opgaver. PACCO A/S er en meget spændende virksomhed, som bygger på ordentlighed, godt håndværk samt energirigtige løsninger af høj kvalitet. Det er et perfekt fundament til at sikre virksomheden i et udfordrende marked. Samtidig oplever jeg, her efter mine første to uger, at være taget rigtig godt imod som ny leder - og glæder mig til fortsat at lære virksomhedens dygtige medarbejdere nærmere at kende.”

 

Overdragelse af roret

Som afslutning på et generationsskifte i PACCO, har Marianne Friis, efter mere end 31 år i PACCO, nu overdraget roret og rollen som administrerende direktør til Christoffer Black-Petersen.

Tidligere Administrerende Direktør Marianne Friis vil frem til ultimo november stadig være tilknyttet PACCO A/S.

Marianne startede i PACCO for mere end 31 år siden, og tiltrædelsen af Christoffer er afslutningen på et generationsskifte i PACCO A/S. ”Det er vigtigt for mig, at virksomheden er sikret ind i fremtiden. Derfor har vi nu taget hul på et nyt kapitel, hvor jeg overdrager roret til Christoffer og i en overgangsperiode bidrager med min viden og erfaring. ”

Næste skridt – energioptimering for flere
Bestyrelsesformand Johan Blach Petersen: ”Gennemførelsen af generationsskiftet er planlagt over de sidste mange måneder, og én af de vigtigste opgaver for Christoffer bliver at øge virksomhedens top- og bundlinje gennem en målrettet indsats. Det skal ske ved at udbygge de gode relationer, vi har i dag og ved at få andel i den vækst, der også er kommet til Sjælland. PACCO A/S har indtil nu kun leveret til virksomheder og det offentlige. Næste skridt er at levere energioptimering for både private, virksomheder og det offentlige. Det drejer sig indledningsvis om det øgede behov for at sikre sig den bedste varmekilde, og her vil vi fremadrettet levere og montere varmepumper.”

Nye medarbejdere

Det er med stor fornøjelse, at vi - udover vores nye administrative direktør, Christoffer Black-Petersen, her i midten - også kan præsentere yderligere to nye kollegaer i Team PACCO.

Ny IT & Servicekoordinator i Team Administration, Vibeke Jørgensen, vil med sin brede erfaring fra større virksomheder, hvor områder som drift, effektivitet og struktur er essentielle, bidrage til en stærk virksomhedsadministration.

Ny Servicechef i Team KØL, Anders Bager, vil med sin stærke tekniske baggrund og solide erfaring med mere end 34 år i branchen være med til at styrke hele teamet.

Tag godt imod dem!



Forstærkninger til PACCO |