Vi har kun et par hundrede flyttekasser – giver du en hånd?

  • Udgivet d. 24. september 2019

Bare rolig – du slipper både for de lange arme og den lunkne pizza, når vi den 1. oktober flytter til nye lokaler i Ledreborg Erhvervspark. Flyttefolkene er nemlig for længst bestilt, og vi er allerede gået i gang med nedpakningen både på kontoret og ude på lageret.

Vi er kede af at skulle sige farvel til vores nuværende lokaler på Langebjerg 29B, men vores bygning er blevet solgt og vi har derfor måtte ud og finde andre lokaler.

Byttet er dog slet ikke så dårligt! Vi får endnu mere plads og en skøn udsigt til grønne marker og de omliggende virksomheder i erhvervsparken.

I forbindelse med flytningen, vil vores lager fremadrettet ligge ca. 300 meter fra vores kontor. Er du en af vores leverandører, skal du derfor lige bide mærke i, at der er to adresser fremover, da vi kun kan modtage småpakker og almindelig post på vores kontoradresse. Vi vil gøre vores bedste for at få opsat tydelig skiltning til vores kontor og lager så hurtigt som muligt.

Fremadrettet glæder vi os til at kunne byde dig velkommen i nye lokaler, på adressen:

Reception og hovedkontor (samt post og faktureringsadresse):
PACCO A/S – Ledreborg Allé 130J, 4000 Roskilde

Lager og indlevering af pallegods:
Ledreborg Allé 118K, 4000 Roskilde

Som altid; Har du spørgsmål til flytningen, eller andet vi kan hjælpe dig med, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 4637 1105.



Har du mødt Geert? |